NYHED / 15-05-2025
Få inspiration til jeres lokale partnerskab
Nu kan I få inspiration til, hvordan jeres lokale partnerskab for unge uden uddannelse og arbejde kan blive en succes.
Ungeløftet offentliggør nu tre gode eksempler på, hvordan kommuner ude i landet er gået sammen med lokale virksomheder eller foreninger for at give flere unge et fodfæste på arbejdsmarkedet.
Her kan du læse om de frivillige erhvervsmentorer i Viborg, Bordtennis for Fremtiden i Hillerød og Ungegarantien i Guldborgsund. Du kan også møde nogle af de unge, som partnerskaberne har gjort en forskel for, og høre deres fortællinger.
Formålet er, at man kan lade sig inspirere i den videre proces med at etablere et lokalt partnerskab om Ungeløftet.
De lokale Ungeløftet-partnerskaber omfatter både virksomheder og civilsamfundet. Pointen med Ungeløftet er nemlig, at der er brug for, at alle gode kræfter løfter vores unge i flok.
Endelig har vi for hver case samlet fire gode råd til, hvordan jeres lokale partnerskab kan blive en succes.