Ungeløftet
43.000 af vores unge er hverken i uddannelse eller arbejde. Det kræver handling.
Ungeløftet er et landsdækkende partnerskab på tværs af samfundet og er en del af en bred politisk aftale, hvor der samlet set er afsat 1,3 milliarder kroner over ti år til at løfte de unge.
Formålet er at løfte de unge tættere på arbejde eller uddannelse og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber.
Nyheder
-
Ungeløftet runder partner nummer 100: De unge skubber også tilbage
-
Kommuner kan søge over en halv milliard kroner til at hjælpe unge i arbejde eller uddannelse
-
Organisationer: Dejligt at se politisk engagement i, at vi skal gøre det sammen
-
Til topmøde med de unge: ”Det er vigtigt, at vi får et fokus på alle os unge, som mangler at komme ud i noget arbejde.”
Partner i Ungeløftet
Som partner i Ungeløftet giver I, sammen med andre vigtige samfundsaktører, de unge et løfte om hjælp til at komme videre i tilværelsen.
De unges vilkår og baggrund er vidt forskellige. Det er muligt at bidrage på mange måder. Det vigtigste er, viljen til at se potentialet.
Som partner i Ungeløftet kan I blandt andet bidrage ved at hjælpe de unge ind på en arbejdsplads, hvor de kan få erfaring med at bidrage og være en del af et fællesskab.
Alle som har noget at bidrage med kan blive partner i det nationale partnerskab eller tilslutte jer et lokalt partnerskab i kommunen. Det gælder fx virksomheder, civilsamfundsorganisationer og fonde.